Den Jyske Sparekasse

BØRNEATTESTTER:


BESTEMMELSER VEDRØRENDE INDHENTELSE AF BØRNEATTESTER (PÆDOFILI) Generelt:

 

Folketinget vedtog den 16. juni 2005: ”Lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af personale m.v.” Loven – der er gældende fra 1. juli 2005 – pålægger alle foreninger under DIF, DGI og DFIF at indhente en børneattest i kriminalregistret for alle trænere, instruktører og ledere, som står over for at skulle ansættes, og som er tiltænkt en fast funktion, hvor han/hun skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

 

Ingen person (lønnet eller ulønnet) kan være beskæftiget i GBK, såfremt vedkommende tiltales eller dømmes eller tidligere er dømt efter straffelovens bestemmelser om seksuelle krænkelser mod børn og unge, samt visse overtrædelser af terrorlovgivningen.

Personer, der afviser at give sit samtykke til en undersøgelse, kan ikke være beskæftiget i GBK. Idet GBK modtager tilskud og får anvist lokaler af kommunen, er vi forpligtiget til at indsende blanket om indhentelse af børneattest én gang om året og senest den 1. november.

Der indhentes attester for alle personer, der er 15 år og derover. Der kan kun indhentes oplysninger på personer, der giver deres samtykke.

 

GBK formand underskriver børneattesten og indsender blanketten – bilagt de underskrevne samtykkeerklæringer til:

Det Centrale Kriminalregister, Rigspolitichefens Afd. D, Kriminalregisteret,

Børneattester Postboks 93 2650 Hvidovre.

 

Erklæring om indhentelse af børneattest:

GBK formanden underskriver og indsender blanketten til Billund Kommune senest den 1. november.

 

GBK bestyrelse har besluttet, at det er GBK formand, der er sagsbehandler på området.

Alle henvendelser til/fra Det Centrale Kriminalregister sker derfor til GBK formand.

 

Behandling af blanke (negative) børneattester:

Når GBK modtager tilbagemelding fra kriminalregisteret om, at attesten er blank, betyder det, at personen ikke har en eller flere domme for sædelighedsforbrydelser mod børn.

 

Blanketten skal behandles fortroligt:

CPR-nummer og selve blanketten må derfor ikke videregives/forevises. Den nederst slip på blanketten opbevares hos GBK formanden og ifølge datalovgivningen, destrueres resten.

Der medtages oplysning i bestyrelsesreferater om antal tjekkede personer. Videregivelse af trænerens navn og adresse samt oplysning om, at børneattesten var blank, kan normalt ske uden samtykke fra den involverede. En sådan videregivelse kan f.eks. komme på tale, hvis der over for forældre kan være behov for at aflive rygter om den person, som oplysningerne angår.

 

Behandling af positive børneattester:

En positiv børneattest omfatter oplysninger om seksuelle og strafbare forhold. Der er derfor tale om følsomme personoplysninger. GBK har besluttet, at evt. positive børneattester sendes fra Det Centrale Kriminalregister direkte til Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og ikke til GBK. DIF vil herefter rette henvendelse til GBK og hjælpe med at håndtere sagen fra begyndelsen.

 

Tavshedspligt:

Alle personer, der ser oplysninger omkring børneattester har tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også, efter at disse personer er udtrådt af klubben.

Det kan straffes, hvis man uberettiget videregiver oplysninger.

 

Hvor ofte:

Der er ingen regler for hvor ofte en børneattest skal udfyldes, i GBK bliver det gjort med jævne mellemrum og mindst hvert 3. år.