Den Jyske Sparekasse
  
Sparekasse Cup 2017
Klub: Grindsted Badmintonklub
Publiceret af: Karthrine Junker
Dato: 19-11-2017 19:19:21
Kategori: Generelt
     

Sparekasse Cup 2017

 

Sparekasse Cup 2017 blev afholdt den 11-12 november og havde i år 307 spillere fra hele landet til stævnet, fordelt på 4 rækker fra C-M.

Fra GBK deltog 15 spillere, hvoraf 5 konstellationer gik videre til søndagens semifinaler. 

Tom og Malene samt Louise og Malene strøg helt til tops og endte på en 1. plads i henholdsvis mixdouble og damedouble i B-rækken.

 

Lørdag aften var der traditionen tro aftenfest, hvor 245 gæster i år deltog. Det var en sjov og festlig aften som altid, og alle så ud til at hygge sig. I år spillede det danske fodboldlandshold landskamp mod Irland, som selvfølgelig blev vist på storskærm. Selvom der stod 0-0 i kampen, var stemningen god blandt badmintonspillerne, og der blev danset, festet og drukket en enkelt eller 2 i baren, inden de fleste slog et smut forbi pølsevognen, inden de skulle hjem og restituere til søndagen.

 

På Grindsted Badmintonklubs vegne vil vi gerne sige TAK for et godt stævne og en god fest.